Hvad er astronomi er en moderne og dybtgående introduktion til alle Universets store grundlæggende spørgsmål om stjerner, galakser og Big Bang, og ikke mindst om menneskets rolle i dette kosmiske cirkus. Bogen giver en beskrivelse af Universets opbygning og udvikling og en indføring i astronomiens fundament, historie og centrale rolle i moderne videnskab.

Hvad er astronomi er letlæselig, uden at gå på kompromis med den akademiske videnskab, og kræver ingen særlige forudsætninger. Bagerst i bogen findes slutnoter i form af anekdoter, uddybende eksempler eller tekst med supplerende detaljer.

Som supplement til bogen, findes en hjemmeside med mange billeder og illustrationer til bogen. Hjemmesiden er opbygget, så man nemt kan følge billedmaterialet til de enkelte kapitler.