Virginia Woolfs tredje roman og bogen, hvor hun for alvor fandt sin stemme som forfatter. For første gang i dansk oversættelse.
Historien om mennesket Jacob Flanders fortalt gennem scener fra barndommen, universitetsårene, bohemelivet i London og den store dannelsesrejse til Rom og Grækenland, indtil han forsvinder af syne i Første Verdenskrig.
Romanen er samtidig et både kærligt og kritisk portræt af det engelske samfund i starten af det 20. århundrede.